Almanak og Mission søger Operation Manager, Front of House

Nu kan du blive en del af The Standard, hvor vi med vores tre unikke restauranter, løbende arrangementer og events er en arbejdsplads med stort potentiale og mange muligheder.

Vi søger en dygtig Operation Manager til Front of House, som med sit drive og sin personlighed kan lede de to restauranter, ALMANAK og MISSION, der er beliggende i stueetagen direkte ud til vandet, hvor vi har flest gæster. Selvom Almanaks og Missions profiler er forskellige, ønsker vi at have en fælles leder i FOH for at opnå bedre samspil imellem disse restauranter.

Vi er et stort hus med megen aktivitet, og vi søger derfor tilsvarende en person med energi og gåpåmod. Det er vigtigt, at du mestrer både à la carte-gæster, større selskaber samt Private Dining-klientel, som vi byder velkommen i vores lokaler på første sal. Vi søger derfor en dygtig og erfaren leder med kulinarisk forståelse og krav om høj kvalitet. En leder, som brænder for unikke gæsteoplevelser, og som leder sine medarbejdere med både omsorg og effektivitet.

Vi forestiller os, at du som serviceleder…

• Er mellem 28-38 år
• Kan begå dig på dansk i tale og skrift og taler og forstår engelsk
• Har minimum 3-4 års ledererfaring, kan sætte en retning og få alle til at løfte i flok
• Er smilende, glad og servicemindet og kan håndtere travle perioder
• Sætter en ære i at give gæsterne en god oplevelse med et højt serviceniveau
• Er ambitiøs, har et stort drive og går forrest og viser vejen
• Er handlekraftig, ansvarsbevidst og har et godt kendskab til restaurationsbranchen
• Er fleksibel og kan have vagter både aften, weekend og i dagtimerne
• Har en stærk forståelse for vin og kan formidle dette til både medarbejdere og gæster

Derudover, at du organisatorisk…

• Er tydelig i kommunikation både på skrift og i tale både internt og eksternt
• Forstår dig på tal og lønprocenter, og er passioneret for løbende at forbedre KPI’er
• Har erfaring med at drive et dagligt regnskab, lave vareindløb og kontrollere omsætning
• Har erfaring med træning af FOH, herunder ansættelser, afskedigelser, onbording osv.
• Er stærk bruger af styresystemerne Ajour, PlanDay og DinnerBooking, eller lærenem
• Er en teamplayer, som sætter en ære i både at nå egne og fælles mål
• Kan opretholde og videreudvikle restaurantens procedurer

Hvis du har styr på dette, tilbyder vi dig at være…

• Nøgleperson i opbygningen af vores kulturopbygning om at skabe en attraktiv og kompetent arbejdsplads
• En del af ledergruppen med et stort fagligt ansvar
• Ansvarlig både for restaurant, men også afvikling af events og selskaber
• I tæt samarbejde med øvrige nøglepersoner i huset samt diverse koordinering på tværs
• Ansat i en spændende nyoprettet stilling i en travl og moderne restaurant og virksomhed, hvor du vil få mulighed for at sætte dit eget præg

Dine arbejdsopgaver kommer til at bestå af at…

• Være i tæt samarbejde med vores Customer Experience & Development-afdeling og sikre eksekvering af aftalte events/tiltag i løbet af året
• At have det overordnede overblik og ansvar over Front of House samt opvaskesektion
• Ansvarlig for kontakt og kontrakt til rengøringsfirma samt sikre at rengøringen i huset er tilfredsstillende
• Ansætte og afskedige FOH-medarbejdere herunder processering af ansættelseskontrakte
• Oplære, vejlede, hjælpe og uddanne medarbejdere efter deres individuelle niveau
• Koordinere selskaber og sikre eminent eksekvering
• Udarbejde det daglige regnskab
• Styre, koordinere og opdatere vagtplaner og bemanding løbende og i god tid
• Styre lønprocenter i FOH og sikre korrekt og præcis data til lønkørsel
• Køre og udvikle de faste rutiner og procedurer i restauranterne
• Lave indkøb og håndtere opgørelserne af omsætning og beholdning
• Have et tæt samarbejde med Restaurant STUDIO
• Referere til CEO

Er du interesseret, så send allerede i dag en ansøgning med din motivation og dit CV.

Vi evaluerer løbende de indkomne ansøgninger og besætter stillingen, så snart vi finder den rette kandidat. Du vil få løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Du sender den til mho@thestandardcph.dk og mærker den ”Operation Manager”

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Merete Holst på telefon +45 28 25 55 00

Om The Standard

Almanak og Mission er en del af The Standard. Et kulinarisk hus på kajen af Københavns Inderhavn, der huser fire unikke restaurantkoncepter. Foruden Almanak og Mission huser The Standard også Michelin-restauranten STUDIO samt et eksklusivt Private Dining Room indrettet i husets tidligere jazzklub.

Vi værner om det unikke i hver restaurant, men vi er alle en del af The Standard-familien, og vi beriges derfor også af hinandens personligheder, kompetencer og forskelligheder på tværs af huset.

Læs mere om restauranterne her:

www.almanakcph.dk

www.missioncph.dk

FLERE NYHEDER FRA THE STANDARD

Almanak søger faglærte kokke

Almanak er en moderne bistro og en af Københavns bastioner indenfor dansk smørrebrød. Her går sæsonernes

Almanak søger tjenere

Almanak er en del af The Standard, og ligesom resten af huset er restauranten i rivende