Almanak vender tilbage med påske-takeaway

På Almanak

Foråret er på vej, og på Almanak står vi som utålmodige travheste og skraber i boksen og venter på, at vi endelig kan få lov at komme ud og løbe stærkt igen – Og nu kan vi simpelthen ikke vente længere.

I forbindelse med påsken går vi derfor nu– og for første gang i år – tilbage i vores længe savnede køkken, og vi åbner 2021 nøjagtig, som vi nytårsaften afsluttede 2020. Nemlig med vores køkkenchef, Christian Hoffmans bud på årstidens menu, og højtidens selvforkælelse derhjemme.

Vi kan dog desværre kun udbyde et begrænset antal menuer, og da vi var kede af mange måtte gå forgæves til vores nytårsmenu, anbefaler vi at bestille i god tid. Vi tilbyder påskemenuen fra d. 31. marts til den 4. april. Sidste frist for bestilling er d. 30. marts kl. 15.00.

Menuen afhentes på Almanak i tidsrummet 10.30-14.30 hver dag i perioden.

Christian og teamet har puslet med en påskemenu, der sætter foråret i scene med spæde, sprøde og sæsonfriske forårsfavoritter. Vi sætter blandt andet årets første asparges på menuen i godt selskab med forårsbebuder nummer ét: Stenbiderrogn. Herefter glaskålspasta med grillet blæksprutte, syltede stikkelsbær og sæsonaktuelle ramsløg. Til hovedret farserer vi skovkyllingerne fra Svinningegård med svampe, og serverer med stegt kål og kraftig hønsesauce. En menu, der er som skabt til lette og liflige vine som riesling, kølig rosé eller fnuglet og læskende rød bourgogne med forårssolens stråler kildende på næsen.

Vores restaurantchef, Adam Kjeldsen, vil sammensætte en vinmenu bestående af en flaske rød og hvid vin, som det vil være muligt at købe med til en fordelagtig pris.

Almanaks 4-retters påske-takeaway

Ølands-surdejsbrød og pisket smør

De første asparges som salat med stenbiderrogn, rygeost og æg

Glaskålspasta med grillet blæksprutte, syltede stikkelsbær og ramsløg

Svinningegårds skovkylling farseret med svampe, kål og fyldig hønsesauce

Hasselnøddekage med æbleparfait og kakao

 

Pris 425,-

 

Bestil din påskemenu her

FLERE NYHEDER FRA THE STANDARD

Vi genåbner i maj – og Almanak smug-starter på terrassen i april

ENDELIG kom de længe ventede gode nyheder. Fra torsdag den 6. maj kan vi atter invitere

Fortællinger fra en restauratør – 1 år efter​​​​​​​

Kære gæster, venner og følgere af The Standard, I dag, den 27. marts 2021, er det

Tilmeld mig nyhedsbrevet

Vil du have nyheder fra The Standard og følge med i alle vores events, så tilmeld dig her. Du kan altid afmelde igen.
Du kan læse om vores beskyttelse af dine oplysninger her.

Læs mere om, hvordan vi håndterer dine data i vores privatlivspolitik.