Jazz og cocktails på Almanak

Skyd weekenden i gang på vores terrasse, hvor vi som en del af Copenhagen Jazz Festival byder på jazz og cocktails fra kl. 15-17.

Chris Andersen Polish Trio (DK/US/PL) står for musikken på havnekajen, og vi sørger for, at der bliver langet kølige glas over disken.

 

Koncerten er gratis ved køb af drikkevarer, og tilmelding er ikke nødvendig

 

Om Chris Andersen Polish Trio

 

Line-up:

Chris Andersen (DK/US) – Trommer

Marek Konarski (PL) – Tenor Saxofon

Michal Nienadowski (PL) – Bas

 

Den dansk/amerikanske trommeslager Christopher Andersen har det sidste halve år været bosat i New York hvor han har spillet og undervist. Han har en bachelor i performance fra Berklee College of Music. Han har blandt andet spillet med Melissa Aldana, Paul Sikivie, Lauren Desberg, Vanisha Gould, Mikkel Ploug og Dotan Negrin (PianoAroundTheWorld).

Den polske tenorsaxofonist Marek Konarski er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense og Sibelius Academy i Helsinki, Finland. Han har vundet flere priser som ”Jazz Musician of the year” i 2015 på Fyn, Blue Note Jazz Competition i Poznań, Polen og Tarnów Jazz Contest i 2016. I 2012 udgav han sit først album med gruppen Tone Raw Quartet. Han har derudover spillet i flere internationale sammenhænge med Jerry Bergonzi, Tim Hagans, Anders Mogensen, Carl Winther og mange andre.

Den talentfulde Polske bassist Michal Nienadowski har en bachelor fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense hvor han studerede med Bo Stief. Nienadowski har ledet mange projekter, rejst verden rundt og deltaget i workshops med Wayne Shorter, Ron Carter and Jerry Bergonzi.

 

Vi glæder os til at se jer!

FLERE NYHEDER FRA THE STANDARD

Jazz og skaldyr på Almanak, den 14. juli

Som en del af Copenhagen Jazz Festival inviterer vi til jazzkoncert og skaldyr på Almanak søndag

Mission holder ferielukket

Mission tager sig en velfortjent sommerferie og holder lukket mandag den 1. juli til søndag den 7.