Det smager utrolig godt at støtte os

Det er med et moderne ord en udfordrende tid at drive restaurant i. Masker, afstand og tidlig lukketid er blevet vores nye hverdag, hvilket vi nu tager med helt oprejst pande og godt humør. Det største slag er, at The Standards internationale og danske selskaber sammen med turisterne er pistvæk, og de seneste uger er frygten for at gå ud at spise taget til i en grad, så mange aflyser. Vi træffer alle forholdsregler og gør alt, hvad vi kan for at passe virkelig godt på vores gæster, og som vores erhvervsminister, Simon Kollerup, netop har udtalt:

Min helt klare opfordring til alle er at komme ud og bruge vores restauranter og cafeer. Jeg kan godt forstå, at man kan føle sig utryg i den her coronatid, vi lever i. Men jeg tager selv ud og spiser på restauranter og cafeer, da de jo er indrettet på en måde, så det er trygt at gå ud at spise for os alle sammen. (Simon Kollerup i Nordjyske)

Vi har mere end nogensinde brug for, at vi holder gang i hjulene, restaurationsbranchen og København som gourmetdestination. Og den gode nyhed er, at det smager utrolig godt at støtte os! The Standard er lige så træfsikkert et valg, som vi altid har været, når det gælder forretningsfrokosten. Lige nu tilbyder vi en 3-retters businesslunch med hummerbisque med æggeblommecreme til forret, grillet okse med kantareller og kartofler vendt med persille til hovedret samt kaffe og petit fours til at slutte af på til 375 kr. Har I en bagkant, sørger vi for det rigtige tempo og for, at I er videre til aftalt tid. I bedste Almanak-stil er der selvfølgelig også et bredt udvalg af sæsonens bedste smørrebrød at vælge imellem til frokost.

Book dit bord her

Vi passer godt på vores gæster

Indtil videre er de nye restriktioner forlænget til og med efterårsferien. Det betyder, at vi bærer masker i restauranter, og at vi skal bede jer om at gøre det samme, når I står og går, men ikke når I sidder. Vi har masser af plads, og både vi og vores gæster synes heldigvis, at det går godt efter omstændighederne. Hvis I ønsker ekstra plads, må I endelig sige til, når I booker bord hos os.Vi håber, at I vil hjælpe os med at holde gang i hjulene på byens fantastiske restaurantscene, og vi glæder os til at give jer en velsmagende og tryg oplevelse på The Standard.

Med Venlig Hilsen

Merete Holst & Dorte Østergaard
Indehavere, The Standard

FLERE NYHEDER FRA THE STANDARD

Mortensaften på Almanak – eller som take away

Klassisk og hyggelig Mortens And ”med det hele” Meget er forandret i 2020, men traditionerne har

Ny pop up-restaurant: Mission Green smager af 1001 nats eventyr

De næste seks uger slår vi dørene op til pop up-restauranten Mission Green, hvor vi serverer

NY POP UP-RESTAURANT - ÅBNINGSTILBUD I OKTOBER


Mission Green åbner med et brag af en fest! Fra onsdag d. 21. oktober og resten af oktober kan du fra kun DKK 375,- få køkkenets guidede tur rundt i menu kortet tilsat tjenernes valg af vin og drikke til herlighederne. Du kan vælge en Mission Trip med 6 eller 8 serveringer, som bliver anrettet som skønne deleretter, og da vi fortsat skal lukke kl. 22, er I garanteret bordet hele aftenen.

Læs mere her.