Vores køkkenchefer ser grønt – og høster stor ros

I morgen aften, onsdag 2. september, er der dømt grønt festfyrværkeri , når vores køkkenchefer Alan Bates fra STUD!O og Bendix Sixhøj Laursen fra RADIO står bag en grøn gourmetmiddag. Sammen hylder de alt det, der vokser, pibler og spirer i den danske muld med en fem-retters vegetarmenu, der emmer af grønsagskærlighed og passion for bæredygtig gastronomi. Alt sammen som en del af sensommerens madfestival, Madland.

De seneste dage har de begge fået ekstra mange rosende ord med på vejen, hvilket gør, at vi selvfølgelig glæder os endnu mere til middagen i morgen. Gastro kalder Bendix for ”en af landets mest interessante yngre køkkenchefer” og kalder RADIO for et af Københavns bedste spisesteder til prisen, mens feinschmeckeren.dk konkluderer, at STUD!O og Alan Bates ”leverer en skøn, ukompliceret og smagsintens gourmetoplevelse”, der absolut er en Michelinstjerne værdig.

Det sker sjældent, at de to køkkenchefer har mulighed for at gå i køkkenet sammen, men i morgen er der en unik mulighed for at smage deres version af uforfalsket grøn kærlighed, og vi glæder os til at dele deres talent og sans for absolut velsmag med så mange som muligt. Og skulle du mangle et sted at nyde en god fem-retters middag i morgen og skylle den ned med naturvin, ja, så er der altså stadig få billetter til arrangementet.

Mange hilsner fra

Merete og Dorte

FLERE NYHEDER FRA THE STANDARD

Afsnit 5: Fortællinger fra en restauratør – hvor blev fællessangen af? Om stor taknemmelighed og groteske vilkår

Kære gæster og følgere af The Standard Det er nu seks måneder, siden statsministeren lukkede landet

Dining week – efterårsferien 2020

Vi er super glade for at kunne præsentere, at Almanak dette efterår deltager i Dining Week.
Der er flere spændende begivenheder på The Standard over efteråret

Kom til Dining Week på Almanak i uge 42, hvor du får 10 retter for 525 kr. Læs mere her.

Almanak deltager også i CPH Beer Week, med både smørrebrødsfad og øl ad libitum, samt Brygmesterens Gæstebud. Læs mere her