København All Exclusive

The Standard er en af initiativtagerne bag et eksklusivt ”pop-up” rejsebureau.

The Standard går som resten af København en sommer i møde uden udenlandske turister, hvilket har fjernet en stor del af vores levegrundlag, men ordsproget holder: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og i år har alle danskere muligheden for at opleve et på alle måder eksklusivt København, som man formentlig aldrig får muligheden for at opleve på samme måde igen – og slet ikke til de priser.

Vi er derfor gået sammen med gode kollegaer på tværs af branchen og skabt København All Exclusive, et pop-up rejsebureau, der guider til den helt perfekte ferie i København. Bag initiativet står foruden The Standard, Amazing Tours, der er specialiseret i at tilrettelægge individuelle rejser af høj klasse, samt Københavnerture, som står for cykelture og byvandringer i det moderne såvel som det historiske København, og sidst, men ikke mindst, fremtrædende 4-stjernede hoteller som SP34 og det ikoniske Tivoli-hotel.

Konceptet går ud på at gøre hovedstaden tilgængelig for alle, der har lyst til at dykke ned i byens gemmesteder, dens historiske vingesus og dens internationalt anerkendte gastronomi – til historisk gode priser.

GASTRONOMI & GEMMESTEDER
”Vi ser et stort potentiale i, at de københavnske gader, stræder og restaurantsæder er tomme for udenlandske turister, for det giver plads til, at vi danskere uforstyrret kan nyde vores hovedstad og selv lære den bedre at kende. Derfor er vi gået sammen med andre fantastisk dygtige spillere på oplevelsesmarkedet om at lave disse pakke-rejser, der skal gøre det nemt og prismæssigt overkommeligt at nyde og smage noget af det allerbedste, København byder på lige nu,” fortæller Merete Holst, CEO for restauranterne på The Standard, og en af initiativtagerne til projektet.

Pakken består af fire hotelovernatninger på SP34 eller Tivoli-hotellet i indre by, en 13 km historisk cykeltur langs den nye havnering, en moderne dansk smørrebrødsfrokost på Almanak, byvandringen ”Fra Besættelse til Befrielse”, en nordisk gourmetaften på Restaurant Radio samt ikke mindst masser af tid til på egen hånd og i eget tempo til at udforske byens kvarterer, butikker, grønne oaser og udbud af skønne restauranter. Turene kan påbegyndes enten lørdag eller tirsdag sommeren over.

Pris pr. person 2.950,
Dette inkluderer:
· 4 hotelovernatninger i dobbeltværelse (evt. med opredning til børn)
· Daglig morgenmad
· Guidet cykeltur
· Frokost på Almanak (Drikkevarer tilkøbes)
· 5-retters middag på Radio (Drikkevarer tilkøbes)
· Guidet byvandring

Download programmet her

Kontakt og book hos

Amazing Tours

amazing@amazingtours.dk
eller

tlf. 41 11 88 44

Følg "København All Exclusive" på Facebook og Instagram.

 

 

SOMMERJAZZ PÅ THE STANDARD


Støt musikken og kom forbi til skaldyrsfad eller smørrebrødsfad og jazz på Havnekanten - hver søndag i juli og august . Læs mere her.